Classical Music Home

Welcome to Naxos Records

Email Password  
Not a subscriber yet?  
Keyword Search
 in   
 Classical Music Home > Naxos Album Reviews

Album Reviews



 
See latest reviews of other albums...

JAZZNYT.com, September 2013

I jazzens verdenshistorie er han bedst kendt som komponisten bag Aura. Musik der var skrevet til Miles Davis og senere blev indspillet med Miles Davis i front. Palle Mikkelborg er også kendt som en gudsbenådet trompetist. Her må jeg blankt erkende at jeg ikke bare nyder, at lytte til Palle Mikkelborg. Jeg er fan! Helt døv er jeg dog ikke og mener, at det ikke er alt hans læber har rørt der er blevet til guld - men tæt på!. Så da jeg hørte at der var en ny plade på vej med Palle Mikkelborg, kontaktede jeg pladeselskabet bag udgivelsen, da det ikke er et selskab jeg normalt har kontakt med.

Coveret prydes af et billede med Mikkelborg i det man nærmest kan kalde for signaturpositionen. De andre medvirkende er også nævnt. Fruen og harpenisten Helen Davies, blokfløjtevirtuosen Michala Petri og Sønderjyllands Symfoniorkester (South Jutland Symphony Orchestra) under ledelse af dirigenten Henrik Vagn Christensen. CD’en placeres i afspilleren og ud af højttalerne strømmer symfonisk musik. jeg beroliger mig selv med, at det nok bare er indledningen inden Palle kommer på. Men Palle kommer ikke på!? Det er i stedet en plade med musik af Palle Mikkelborg og ikke med. I bedste klassiske tradition er komponisten nævnt med de største bogstaver og som var det Bach eller Mozart.

Men hvad er det så for noget musik der strømmer ud af højttalerne? Blokfløjten og harpen er indlysende nok i centrum. Oprindeligt var musikken skrevet for harpe og violin. Violindelen er så ændret til Michala Petri’s blokfløjte. Palle Mikkelborg er på ingen måde en novice ud i symfonisk musik. I 1975 lavede han den symfoniske og fortællende Dexter Gordon-hyldest More than you know. Her næsten fyrre år senere, er han stadig en fortæller. Gennem musikken beretter han om livet. Morgen, sol, sommernatten, sommerregn, mysterier, en afrikansk pige, en kinesisk pige og en vuggevise mens de voksne taler. Det er opløftende og berigende. Storladent og nærværende. Palle Mikkelborg er en ener i dansk musik. Med dette album har han sat et markant aftryk som klassisk komponist. Da jeg hørte nummeret Chanting Monks kom jeg til at tænke på Mikkelborgs Stenalderjazz fra Gasolin’ pladen Efter endnu en dag. Indledningerne er meget lig hinanden.

Pladens sidste nummer hedder Afterthoughts og er med trompetisten Palle Mikkelborg i centrum. I samarbejde med Thomas Li har han skabt nogle improvisationer over Going to pieces…En værdig og meget Mikkelborgsk finale, hvor min indre Mikkelborg-fan er fuldt ud tilfredsstillet! © 2013 JAZZNYT.com





Naxos Records, a member of the Naxos Music Group